SELVFORSTÅELSESFORLØB – AUTISME
I Psykologhuset Vesterå tilbyder vi selvforståelsesforløb for mennesker med autisme med afsæt i selvforståelsesmaterialet ”Let’s Visoalize – Min Autisme” (AutismeCenter Nordbo, 2020). Formålet med et selvforståelsesforløb er at undersøge og konkret visualisere hvordan autismen kommer til udtryk hos den enkelte, og at give forslag til konkrete hjælpsomme strategier til hverdagen.
Gennem selvforståelsesforløbet får du en grundlæggende viden om autisme generelt, herunder generelle hjælpsomme strategier, sammenhængen med autisme, stress og belastning samt indblik i hvilke psykiske lidelser som kan forekomme sammen med autismen. Du vil blive introduceret til Autismeprofilen, som dækker over 12 områder, som ofte er påvirket når man har en autismediagnose, fx, sanser, kommunikation, social kognition, detaljefokus mv. Igennem samtale forløbet går vi ind og undersøger og afdækker hvordan du oplever at autismen kommer til udtryk hos lige præcis dig, med henblik på at fremme selvforståelse og give konkrete bud på hjælpsomme strategier og brugbare værktøjer.
Kunne du have lyst til at høre mere, og få konkrete informationer omkring hvordan det praktisk foregår, omfanget af forløbet, viden om de enkelte samtaleganges indhold mv., så er du meget velkommen til at skrive til os, så vil vi sende dig den relevante information relateret til forløbet.