Mit navn er Julie. Jeg blev uddannet psykolog i 2016. Siden 2020 har jeg været autoriseret af Dansk Psykolognævn. Privat bor jeg i Aalborg med min mand og vores to børn. Jeg har en bred psykologfaglig viden og erfaring på baggrund af ansættelser i kommunalt og privat regi, hvor jeg har arbejdet med både børn, unge og voksne. Jeg tilbyder individuelle samtaleforløb, forældresamtaler, kognitiv testning af børn og unge samt supervision og egenterapi.
Jeg ved, at det kræver mod, og at det kan være en svær beslutning at søge hjælp hos en psykolog. Det er derfor meget vigtigt for mig at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor du kan dele det, der er allermest sårbart for dig. Hos mig vil du blive mødt af en høj grad af empati, forståelse og professionalisme. Sammen er vi nysgerrige og undersøgende på din problemstilling, for derigennem at afdække dine ressourcer og handlemuligheder, som kan være med til at øge din livskvalitet.
Jeg tilbyder korttidsterapi såvel som længerevarende forløb, alt efter hvad der giver mening for dig. I fællesskab finder vi ud af hvad du konkret ønsker at få ud af et samtaleforløb og derefter, tilpasses terapien til den enkeltes unikke problemstilling. Metodisk benytter jeg en bred vifte af psykoterapeutiske tilgange, tilpasset hvad der ønskes hjælp til. Du kan læse mere om min tilgang på min hjemmeside, hvor du også kan booke tid: psykologjuliehviid.dk.
Min viden opdateres løbende gennem faglitteratur, forskningsartikler, kursusaktivitet og supervision.
KOMPETENCER
Kompetencer:
- Ængstelighed/angstproblematikker
- Stress og belastning
- Bekymringstendens/depression
- Lavt selvværd- og selvtillids problematikker
- Livs- og identitetskriser
- Relationelle problemer
- Spiseforstyrrelser
- Udviklings- 0g selvforståelsesforløb
Erfaringsgrundlag
- Uddannet fra Aalborg Universitet, 2016
- Autoriseret af Psykolognævnet, 2020
- Efteruddannelse i Mentalisering i mødet med udsatte Børn og Unge v. Center for Mentalisering
- 1 årig narrativ Supervisoruddannelse v. DISPUK
- Psykolog v. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Brønderslev Kommune, 2018-2022
- Delt stilling med varetagelse af samtaleforløb til børn og unge v. Brønderslev kommune, 2021-2022
- Ansættelse i Privat Praksis, 2022-2023
MINE PRISER
Priser
Individuel terapi: (Online eller i psykologhuset Vesterå)
- Opstartssamtale: 1200,- (1 time og 30 min)
- Følgende terapisamtaler: 1000,- (50 minutter)
- Forældresamtaler 1500,- (90 minutter)
- Individuel supervision: 1100,- (60 min)
- Gruppesupervision: 1400,- (60 min)
Kognitiv testning af børn og unge:
- Samlet pris for forløb: 7500,-
Prisen inkluderer: Opstartssamtale (1 time), 1-2 testgange (2 timer), rapport med testresultater, tilbagemeldingssamtale (1 time)
PRAKTISK INFO
Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og underlagt de fælles nordiske etikregler gældende for psykologer. Jeg har tavsheds- og journalpligt og sikrer naturligvis diskretion i forbindelse med dit forløb.
Henvisning fra lægen: Jeg har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring og kan derfor ikke tage imod henvisninger fra lægen.
Medlemskab af Sygeforsikring Danmark: Som autoriseret psykolog har jeg indgået aftale med Sygeforsikring Danmark, som betyder at du, såfremt du er medlem af Sygeforsikring Danmark, kan få 300,- i tilskud pr. samtale. Samtalerne indberettes elektronisk, så du automatisk modtager dit tilskud.
Forsikringsselskaber: Rigtig mange har i dag mulighed for at få hele eller dele af deres psykologbehandling dækket af deres forsikring, og den kan typisk bruges hos autoriserede psykologer, herunder mig.
Betaling: Afregning sker efter hver samtale enten via mobilepay eller faktura.
Afbud skal ske senest dagen før inden kl. 16. Ved senere afbud eller udeblivelse pålægges et afbudsgebyr på 50%.